Brimas A/S udvider igen

10/2 - 2011

Den østjyske smede- og maskinfabrik, Brimas A/S udvider produktionsarealet med 1.500 m2.

På grund af fortsat stigende ordretilgang er det nødvendig, at udvide produktionsarealet.

Adm. direktør Thomas Iversen udtaler >> Det er særdeles positivt, at ordretilgangen fortsætter med at stige. I forlængelse heraf er det nødvendigt med mere plads for at kunne imødekomme den stigende efterspørgsel efter virksomhedens produkter.
Med den nye produktionshal får virksomheden bedre mulighed for at håndtere større og tungere emner, idet hallen får en højde på 6 meter med fuld traverskrandækning.

Fokus på leveringssikkerhed

Brimas A/S er kendt for at levere til tiden. For at kunne opretholde leveringssikkerheden med den stigende efterspørgsel og omsætning har virksomheden ansat Bettina Tielemans. Bettina har ansvaret for varelevering samt intern og ekstern logistik. Bettina kommer fra en stilling som produktionsplanlægger hos en tilsvarende fabrik.

Nyt forretningsområde

Brimas A/S er leverandør af specialopgaver i rustfri stål til fødevareindustrien. En stor del af de rustfrie produkter overfladebehandles med glasblæsning. Brimas A/S har selv hidtil kun været i stand til at glasblæse mindre emner, men har nu investeret i et topmoderne anlæg, der skal installeres i den nye produktionshal. Det giver virksomheden mulighed for at glasblæse meget store emner og som direktør Peter Iversen udtaler >> Vi lever af at være hurtige og effektive og samtidig levere den kvalitet, som kunden ønsker. Glasblæsning er blevet en større og større del af opgaverne i det rustfrie segment, hvorfor det er absolut nødvendigt, at vi har denne kompetence i eget hus. <<.

Herudover har virksomheden investeret i en fuldautomatisk Fladder pladeafgratningsmaskine. >> Maskinen er en nødvendig investering for at kunne imødekomme stadig større krav fraproducenterne af  fødevaremaskiner i forhold til afgratning af pladeemner. Indtil nu har vi afgratet manuelt, men på grund af de høje lønomkostninger er vi nødt til at automatisere og optimere produktionsapparatet << supplerer Peter Iversen.

Brimas A/S laver alle tænkelige former for specialopgaver i rustfri stål, aluminium og sort stål. Virksomheden beskæftiger pt. 35 medarbejdere. 

ny hal