Brimas A/S forsætter den positive udvikling

5/4 - 2013

Den østjyske smede- og maskinfabrik, Brimas A/S kommer ud af 2012 med et brutto resultat på 16,6 mio. kr. mod 13,7 mio. kr. i 2011.

Det ordinære resultat udgør 2,3 mio. kr. for 2012 mod 1,6 mio. kr. sidste år.

Resultatet betragtes som tilfredsstillende og følger i øvrigt virksomhedens strategi omkring en årlig vækst på ca. 20 %.

Adm. Direktør Thomas Iversen udtaler >> Vi har haft et godt år, hvor vi har haft en god og tilfredsstillende tilgang af nye kunder. Vi har styrket organisation gennem ansættelse af 3 nye projektledere og haft speciel fokus på opbygning af en separat afdeling for laserskæring.

Herudover har virksomhedens afdeling for bygningsstål ligeledes bidraget til den positive vækst << 

Køb af 15.000 m2 byggegrund

I 2011 indviede Brimas en ny produktionshal. Den er blevet fyldt godt og grundigt op med maskiner og dygtige medarbejdere således, at virksomhedens kapacitet til tider er mere end fuldt udnyttet.

Derfor har Ejendomsselskabet Iversen besluttet, at købe nabogrunden på 15.000 m2, således virksomheden er sikret mulighed for udvidelse i fremtiden.

Thomas Iversen understreger dog, at der ikke er konkrete byggeplaner, men håber og tror på, at den positive udvikling fortsætter således, at vi kan øge aktiviteten og antallet af medarbejdere.

Grøn Smiley!

Igennem de sidste 3 år, har Brimas arbejdet strategisk med, at udvikle og forbedre arbejdsmiljøet. Det arbejde har primo 2013 givet virksomheden en grøn smiley i forbindelse med arbejdstilsynets gennemgang af virksomheden.

Arbejdsmiljøet er en af de absolut vigtigste ingredienser i forhold til, at drive en god virksomhed. Vi har en utrolig stor interesse i, at skabe de bedste rammer for vores medarbejdere, således de kan præstere bedst muligt. Derfor er det da også glædeligt, at få at vide, at virksomheden ligger langt over branche-gennemsnittet i forhold til både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø slutter Thomas Iversen.

Brimas A/S laver alle tænkelige former for specialopgaver i rustfri stål, aluminium og sort stål. Virksomheden beskæftiger pt. 40 medarbejdere.