Satellitvej 10, 8700 Horsens

Find vej

Lukket Se åbningstider her

mail@brimas.dk

+45 76 25 90 30

Brimas A/S kan løse selv de mest komplicerede opgaver inden for kantbukning

Hvad er kantbukning?

Kantbukning er en af de mest anvendte bearbejdningsformer i pladeindustrien. Kantbukning er kendetegnet ved, at man har en overpart formet som en "kile" samt en underpart der er formet som et "V". Pladen lægges oven på underparten, og overparten kører ned til en af CNC-styringen fastsat position, hvorved den rigtige vinkel opnås.

Hos Brimas A/S kan vi løse selv de mest komplicerede former for kantbukning i en kvalitet, der ikke fås bedre.
Virksomheden råder over adskillige specialbukkeværktøjer samt plastskinner til at udføre bukkeopgaver uden bukkemærker. Vore dygtige smede og maskinarbejdere fremstiller selv specielle bukkematricer, således at kunden får lige præcis den profil eller udformning, som der ønskes.

Med virksomhedens CAD/CAM anlæg kan vi læse 2D- og 3D-filer fra vore tegneprogrammer direkte over i styringerne til vore kantbukkemaskiner, både kantbukker og svingbukker. Ofte har filerne været brugt til virksomhedens laserskærer til at laserskære emnerne, før de bukkes.

Udover kantbukkemaskiner eller kantpressere, som de også kaldes, råder Brimas A/S over en CNC-styret svingbukker, der kan løse nogle af de bukkeopgaver der ikke kan løses i kantpressen. Svingbukkemaskinen har herudover den fordel, at der ikke skal skiftes værktøj, når der skiftes pladetykkelse.

Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål

+45 76 25 90 30 mail@brimas.dk

Vi er altid klar til at besvare dine spørgsmål

Send din ordre eller forespørgsel - vi svarer inden for 24 timer

+45 76 25 90 30 ordre@brimas.dk